Folkevandringstiden fik store konsekvenser for romerne og det mægtige Romerrige, der fik svært ved at holde stand mod folkemasserne og fjender af riget. I kapitel 6 skal eleverne lære om rigets storhedstid, dets begyndelse, succeser på slagmarken og infrastruktur, hvor bl.a. Cæsars broer fremhæves som eksempel på romernes overlegenhed. Kapitlet om Romerriget er også et kapitel, hvor flere enkeltpersoners historier knyttes sammen med verdenshistorien, fx Cæsars, General Hannibals og kanonpunktet Kejser Augustus’. Eleverne skal desuden forholde sig til, hvad det vil sige at gå over i historien eksemplificeret ved historien om krigselefanten Surus.
Indledningsvist skal eleverne lære om og forholde sig til myten om Roms tilblivelse. Intentionen er, at lade eleverne møde og reflektere over den viden, myterne bidrager med i den store fortælling, og at plante en bevidsthed om spændvidden i historisk kildemateriale. Et andet fokus er romernes syn på køn og menneskeværd. For nutidens mennesker kan det synes en smule barskt, når romerne satte pigebørn ud til de vilde dyr. Intentionen med afsnittet er, at lære eleverne at tænke historie på historiens præmisser, dvs. at tilsidesætte egne værdier og forestillinger om det gode liv, med de muligheder, som var til stede dengang. I det nævnte eksempel skal eleverne arbejde med et brev fra en romersk soldat til hans gravide kone som kildetekst. Menneskeværd behandles til dels også i afsnittet om romernes slaver samt i afsnittet om de romerske gladiatorer.
Ud over den nævnte kildetekst, skal eleverne også arbejde kildekritisk med en statue af Kejser Augustus. Her skal de bl.a. knytte den viden, de har med sig fra kapitlet om magt med statuens udtryk versus virkelighedens Kejser Augustus.