“Krogen” fra det forrige kapitel til kapitlet om Kina er silken. Ud fra det vi ved, var der i denne periode (hvor Romerriget er på sit højeste) ikke nogen direkte kontakt mellem de to riger. Men Kina figurerer i kulisserne og vidner om en handel mellem lande og riger, som ikke lader sig begrænse af afstand. Det gamle Kina yder en merværdi til elevernes oplevelse af, hvordan samfund givetvis har set ud forskellige steder i verden – og adskilt sig fra de nordiske.
Deres første møde med Kinas historie er her myten om opdagelsen af silke. Kina var meget mere end dette kostbare materiale, men fordi netop silke og den etablerede silkevej beretter om handlens voksende indflydelse og købmænds voksende magt, får silken lov at dominere elevernes første møde med det kinesiske rige.
I løbet af kapitlet, skal eleverne skrive deres egne historiske fortællinger, ligesom de bliver bedt om at finde ord eller sætninger i H.C. Andersens Nattergalen, der kan spores tilbage til det kinesiske rige. Intentionen er, at eleverne gennem arbejdet opnår viden om og sikkerhed i at udpege særtræk ved de to typer af historiske fortællinger: den selvproducerede og eventyret.
Som illustration på hvordan magt kan se ud i praksis, skal eleverne arbejde med kilden Terrakottahæren. Arbejdsopgaverne retter sig mod en fælles undren om et for nutiden overvældende begravelses-scenarie, og er samtidig konstrueret med henblik på at styrke elevernes historiske empati. Da eleverne tidligere har arbejdet med begravelsesritualer i norden i perioderne til og med Jernalderen, vil det være oplagt at drage paralleller mellem disse og kilden.