Oldtidens grækere har sat et solidt præg på eftertidens samfund. Tidsmæssigt er det stadig Jernalder i Danmark, og eleverne har netop reflekteret og forholdt sig til menneskets muligheder i Nord. Nu skal de bl.a. bruge dén viden til at sammenligne og undre sig over de samfund, der ligger i det område, vi i dag genkender som Grækenland. Intentionen er dels, at give eleverne en forståelse af forskelle i livsbetingelser og muligheder og samtidig give dem indblik i, hvad det danske demokrati oprinder af. Fra Oldtidens Grækenland har vi desuden et klarere billede af synet på mennesket: Hvad det dengang betød at være fri, at have stemmeret, at være barn, og hvad det indebar at være slave. Oldtidens grækere giver eleverne konkrete opdragelsesmetoder og pædagogikker, de kan spejle sig i, og som de kan diskutere forskelle og ligheder i fortid og nutid ud fra.
Et andet fokuspunkt er de græske bystater. Selv om eleverne senere skal arbejde eksplicit med temaet lande og grænser, skal de her – som i forløbet om Jernalderen – perifert berøre det faktum, at der engang ikke fandtes landegrænser, som der gør i dag. Tanken er, at lade eleverne reflektere over fordele og ulemper og give dem mulighed for at sammenligne med nutidens stater på deres niveau. Fx ved at sætte problemstillingen ind i formuleringen Hvad nu hvis… Alle danske byer i dag var delt ind små bystater med egne love og regler?
Til forløbet knytter sig én kilde: Parthenon på Akropolis. Kilden er tænkt ind i den sammenhæng der hedder samfund og magt, og præsenterer ligeledes eleverne for en tradition indenfor bygningsstil og arkitektur, som nutidens arkitekter fortsat lader sig inspirere af.