Kalmarunionen, 5. klasse-stort

I kapitel 5 skal eleverne arbejde med kanonpunktet Kalmarunionen. De skal lære historien bag, hvem Margrete 1. var, og hvordan hun som kvinde lykkedes med at få magten i en tid, hvor kvinders rettigheder og muligheder var begrænsede. Historien om Kalmarunionen er også historien om den kongeløse tid, dvs. perioden mellem 1332 og 1340, hvor Danmark stod uden konge og var pantsat til tyske grever. Kapitlet formidler historien om Danmark op til Kalmarunionen, under Kalmarunionen og unionens fortsættelse uden Margrete 1. (1412). Det gør unionen til kapitlets røde tråd, mens afsnit om fjenderne udefra – de rige købmænd fra hansestæderne – perspektiverer historien og sætter Margretes ønske om Norden som stormagt ind i en større sammenhæng.

Formålet med kapitlet er dels at give eleverne viden om kanonpunktet og gøre dem i stand til at bruge Kalmarunionen til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse, men også at øve dem i at formidle deres viden om historien i anden sammenhæng – her i en opdigtet historie om Eriks kroning, hvor samtidens værdier og forhold er tydelige. Et andet mål med forløbet er tillige at illustrere, hvordan Margretes magt udvikler sig over tid. Til det skal eleverne igennem en særlig øvelse, som bl.a. indeholder et koordinatsystem. Tanken bag øvelsen er at give eleverne en forståelse af, hvordan man relativt enkelt kan måle på et diffust begreb som magt og bruge sine undersøgelser til bl.a. at påpege historiske problemstillinger og identificere brud og kontinuitet i historien.