Grevens fejde, 5. klasse-stort

Grevens Fejde er historien om en 2-årig periode i Danmarks fortid, hvor kampen mellem klasser, kirke- og kongemagt vævede sig ud og ind i hinanden. I dette forløb fortæller grundbogen om fejdens aktører, deres respektive positioner og bevæggrunde for at skrive sig ind i historien. Her kommer bogens tekst indledningsvist ind på begrebet borgerkrig og på, hvorfor Grevens Fejde ikke hører ind under den kategori.

Forløbet om Grevens Fejde har fokus på de problemstillinger, fejden var foranlediget af og formidler nogle af de vigtigste hovedpersoner, som bl.a. tæller Christian 2., Christian 3., Johan Rantzau og Skipper Clements. I forlængelse af elevbogens tekster har eleverne mulighed for at arbejde med spørgsmål, der retter sig direkte mod tekstens indhold samt aktiviteter, hvor de træner deres færdigheder i at få overblik over et forløb.

Til forløbet om Grevens Fejde hører tre kilder, som optræder over det samme opslag. Det drejer sig om to af versene til Ebbe Kløvedal Reichs sang, Skipper Clements morgensang, et uddrag af Johan Rantzaus dagbog samt et udsnit af den Rantzauske slægtstavle, hvor Skipper Clement henrettes på Viborg Torv. Spørgsmålene til kilderne er formuleret med henblik på at støtte eleverne i deres kildekritiske udvikling, dvs. få dem til at vurdere kilderne på kildernes præmisser og fremhæve de steder, hvor kildernes afsendere – måske – er farvet af et ønske om at få nogle til at syne bedre, mere modige eller heroiske, end de var.