På sporet af historien, årsplan 5. klasse

Her får du en årsplan over På sporet af historien 5. klasse. Principielt er et grundbogssystem en årsplan i sig selv, idet det rummer indhold til et skoleår og dækker alle kompetenceområder fra Fælles mål for historie 2014. Herunder kan du læse mere om de enkelte kapitlers indhold og omfang.

Årsplanen rammesætter det praktiske og didaktiske arbejde med FFM og henter sit faglige udgangspunkt i Alineas analoge og digitale grundbogsmateriale På sporet af historien, Middelalder, Kalmarunion og Reformation, 5. klasse. I årsplanen henvises desuden til vores fagportaler, hvor man med fordel kan supplere grundbogsmaterialet. Du kan læse mere om fagportalerne her.

Der er i angivelsen af antal lektioner til hvert forløb taget højde for, at ikke alle i klassen arbejder ens eller på samme niveau. Af samme årsag er der bevidst tænkt rigeligt stof ind i årsplanen. Det giver læreren mulighed for at differentiere ift. niveau, metode, elevernes individuelle læringsmål og interesser.
Vores bud på indhold og varighed er vejledende og alene tænkt som en hjælp og støtte i lærerens årsplanlægning.

Denne årsplan giver forslag til, hvilke uger i løbet af skoleåret man kan planlægge at undervise efter de forskellige kapitler. Forslagene skal primært som en anbefaling i forhold til progression mellem kapitlerne samt varighed af det enkelte kapitel. Hvornår på året man som lærer vælger at placere undervisningen er naturligvis op til den enkelte.

I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger: uge 42 – efterårsferie, uge 51-52 – juleferie, uge 7 – vinterferie, uge 14 – påskeferie, uge 26-32 – sommerferie.

Kapitel 1: Historie

Fx uge

33-34

I dette forløb – 1. kapitel i elevbogen – skal eleverne arbejde med myter og mytedannelse. Dette som optakt til forløbet om anden halvdel af Middelalderen (ca. 1250-1534), der i mange sammenhænge er blevet omtalt som et mørkt tidsafsnit i Danmarkshistorie; et omdømme, flere historikere senere har forsøgt at nuancere.

Eleverne præsenteres først for myten som en måde at forklare fantastiske og/eller uforklarlige hændelser på og herefter for myten som historier om fortiden. Afsnittet efter handler om, hvordan myter skabes – og hvorfor nogle har en særlig interesse i at fortælle usandheder, røverhistorier eller skrøner om det levede liv. Formålet med kapitlet er at give eleverne viden om og redskaber til at have et kritisk øje på fortidens levn og beretninger, men også at lade dem forstå værdien af myter som kildemateriale til at forstå en fortid og/eller en eftertids syn på, tolkninger og udlægning af bestemte begivenheder og personers handlinger og væsen.

Udover et væsentligt fokus på den historiske myte, får eleverne viden om forskellen på første- og andenhåndskilder, hvor de senere skal vurdere troværdigheden af de to – hvem de mest tror på, og hvorfor svaret ikke er så entydigt endda. I forhold til myter og eftertidens syn på fortiden skal eleverne demonstrere deres viden og færdigheder i besvarelsen af forskellige opgavetyper, der lægger op til undren og gode diskussioner i klassen.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 2: Middelalderen 1250-1536

Fx uge

35-39

I kapitel 2 skal eleverne arbejde videre med anden halvdel af Middelalderen. Den første halvdel blev de præsenteret for i 4. klasse, hvor de bl.a. lærte om Biskop Absalon, kirkens magt, Riddertiden samt almindelige menneskers muligheder og – ikke mindst – begrænsninger. I dette kapitel skal de bl.a. omkring pesten, den voksende handel mellem lande tæt på og langt væk, kongemord, opdagelsesrejser og nye opfindelser af væsentlig betydning for historiens gang, fx medicin og bogtrykkerkunsten.

Eleverne møder indledningsvist et relativt stabilt Danmark, hvor kongen, kirken og adelen fortsat sætter dagsordenen. Befolkningen var delt ind i stænder, hvilket ikke altid var et problemfrit forhold, da især bøndernes rettigheder var yderst begrænsede. I den sammenhæng skal eleverne arbejde med periodens mange bondeoprør. Her består øvelsen bl.a. i at kunne identificere sig med bøndernes forhold samt i det hele taget at få et greb om magtbalancen i landet og sammenligne med nutidens.

I kapitlet skal eleverne læse og besvare spørgsmål til kilden Folkesagn om den sorte død. Målet med arbejdet er flere. Først og fremmest skal eleverne øves i at læse og forstå kildens indhold og hensigter, men de skal også undersøge og vurdere, hvorvidt kilden, som i kraft af sin genre ligger i en gråzone, når det kommer til troværdighed, er troværdig eller ej.

I løbet af elevbogens tekst møder eleverne en del svære og/eller fremmede ord, som de via forskellige øvelser skal arbejde eksplicit med. Dette for at imødekomme fagets særlige diskurs og for at klæde dem godt på til elevbogens øvrige kapitler, hvor flere af ordene og begreberne gentages.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 3: Handel og handelsveje

Fx uge

40-43

Kapitel 3 er et temakapitel og formidler handlens historie. Omdrejningspunktet for indholdet er rundet af det første afsnits afsluttende problemstilling, hvor eleverne møder spørgsmål som: Hvorfor begyndte mennesker at handle med hinanden? Hvad betyder fortidens handler for den verden, vi kender i dag? Hvordan kan vi vide, hvornår de første handler mellem Danmark og udlandet fandt sted? Svarene får eleverne i løbet af elevbogens tekster, hvor de løbende skal bearbejde stoffet og bl.a. knytte og perspektivere deres viden til kilden By fra Middelalderen – Køln. Byer og udviklingen af storbyer er særligt stort i Middelalderen og hænger tæt sammen med kapitlets titel: Handel og handelsveje.

For at kunne forklare, hvordan handlen har udviklet sig gennem tiden, skal eleverne forstå, hvordan de handlende fik fragtet deres varer fra A til B, og hvilke tiltag der lettede transporten og muligheden for at sende større mængder afsted. Sidst i kapitlet bliver eleverne præsenteret for den relativt nyopdagede handelsrute Glasvejen med start i Mesopotamien (verdens første landbrug, som eleverne lærte om i 3. klasse) og slut i Struer i Jylland. Glasvejen bliver af fagfolk vurderet til at være omkring 1000 år ældre end Silkevejen, som blev behandlet i kapitlet om Kina i 4. klasse.

Formålet med kapitlet er bl.a., at få eleverne til at reflektere over handel som et forhold, der knytter verdens lande tæt sammen i fortid, nutid og fremtid. I det arbejde ligger også et mål om at lade dem overveje mulige konsekvenser af ikke-handel, dvs. hvad det konkret ville betyde for den enkelte elevs hverdag, hvis den udelukkende bestod af danskproducerede varer.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 4: Den arabiske verden

Fx uge

44-46

Kapitlet om Den arabiske verden indledes med den handel, det forrige kapitel havde som sit primære indhold. Formålet er at henlede elevernes opmærksomhed på handlens betydning i Middelalderen; ikke kun i forhold til fysiske varer og/eller videndeling, men også hvordan de fine silkestoffer, ædelmetaller og eksotiske krydderier fandt frem til europæerne – blandt dem de nordiske vikinger. De arabiske købmænd får her hovedrollen, mens det samtidig fremhæves, at forholdet mellem de kristne europæere og de (senere) muslimske arabere ofte var temmelig anstrengt. Som det her indikeres, er det vanskeligt at skille arabernes historie fra muslimernes, hvorfor eleverne efter et problematiserende forord introduceres for profeten Muhammeds historie. Over de næste sider skal eleverne læse om og arbejde undersøgende med de muslimske araberes magt og erobringer i bl.a. Spanien. I de opgaver, som følger, er der lagt vægt på, at eleverne forstår religionens betydning for den historie araberne har med sig, og som gjorde muslimerne i stand til at erobre ret store dele af verden – og herigennem sætte synlige spor af deres tilstedeværelse. Både i arkitektur og i de lokale sprog. Kapitlets sidste afsnit Hvor ved vi det fra … har netop fokus på sproget som en kilde til viden om arabernes væren og bliven. Det samme har opgaverne, hvor eleverne sammen skal undre sig over mangfoldigheden i det danske sprog, hvor ca. 90% af ordene oprindeligt stammer fra andre sprog.

I løbet af kapitlet skal eleverne desuden arbejde med en skriftlig kilde, et brev, hvor en arabisk diplomat beskriver et møde med vikingerne.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 5: Kalmarunionen 1397-1523

Fx uge

47-50

I kapitel 5 skal eleverne arbejde med kanonpunktet Kalmarunionen. De skal lære historien bag, hvem Margrete 1. var, og hvordan hun som kvinde lykkedes med at få magten i en tid, hvor kvinders rettigheder og muligheder var begrænsede. Historien om Kalmarunionen er også historien om den kongeløse tid, dvs. perioden mellem 1332 og 1340, hvor Danmark stod uden konge og var pantsat til tyske grever. Kapitlet formidler historien om Danmark op til Kalmarunionen, under Kalmarunionen og unionens fortsættelse uden Margrete 1. (1412). Det gør unionen til kapitlets røde tråd, mens afsnit om fjenderne udefra – de rige købmænd fra hansestæderne – perspektiverer historien og sætter Margretes ønske om Norden som stormagt ind i en større sammenhæng.

Formålet med kapitlet er dels at give eleverne viden om kanonpunktet og gøre dem i stand til at bruge Kalmarunionen til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse, men også at øve dem i at formidle deres viden om historien i anden sammenhæng – her i en opdigtet historie om Eriks kroning, hvor samtidens værdier og forhold er tydelige. Et andet mål med forløbet er tillige at illustrere, hvordan Margretes magt udvikler sig over tid. Til det skal eleverne igennem en særlig øvelse, som bl.a. indeholder et koordinatsystem. Tanken bag øvelsen er at give eleverne en forståelse af, hvordan man relativt enkelt kan måle på et diffust begreb som magt og bruge sine undersøgelser til bl.a. at påpege historiske problemstillinger og identificere brud og kontinuitet i historien.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 6: Guld!

Fx uge

1-3

Kapitlet Guld! er et temakapitel, hvor eleverne arbejder med metallet guld og løbende forholder sig til guldets værdi i sig selv og som motor for forskellige historiske begivenheder, myter, legender og orddannelser som fx guldfeber og guldjægere. Formålet med indholdet er at få eleverne til at reflektere over guld som et ædelmetal, der igennem mange tusinde år har samlet mennesker om en sag og samtidig forvoldt voldsomme overgreb mod hele kulturer – i jagten på guld og mere guld. I løbet af kapitlet skal eleverne bl.a. lære, hvor guld kommer fra, hvad det er blevet brugt til igennem tiderne, og hvor langt tilbage i tid guld trækker (blodige) spor. De skal også lære om nogle af de fortællinger, der knytter sig til guld, hvor bl.a. myten om El Dorado er et godt eksempel på, hvad en delvis sand historie om store rigdomme kan lokke mennesker til at gøre. Myten om El Dorado og spanierne hænger tæt sammen med næste kapitel, hvor eleverne skal lære om to af de store indianerkulturer i Amerika – mayaerne og aztekerne – og spaniernes erobring af indianernes områder. Sidst i kapitlet skal eleverne reflektere over og forholde sig til guld i dag. Det indebærer bl.a. en etisk overvejelse om nutidens guldgravere, som i mange tilfælde er børn på samme alder som eleverne.

I løbet af kapitlet skal eleverne arbejde med en reklame som kilde. Målet er at få eleverne til at reflektere over, hvordan guld og guldgravere eksplicit bruges til at reklamere for et handelsskib, og hvad en kilde som den pågældende kan fortælle os om guld, om livet som guldgraver og om guldets aftryk på historien.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 7: Christoffer Columbus

Fx uge

6-10

I kapitel 7 skal eleverne arbejde med kanonpunktet Christoffer Columbus. Her skal de bl.a. omkring hans historie, som den begynder i Genova, og følge ham på de i alt fire rejser mod Asien og Indiens fristelser. De skal også møde det spanske kongepar igen (det første møde var i kapitlet Den arabiske verden), og de skal lære, hvor vi har vores viden om Christoffer Columbus fra. Endelig skal eleverne præsenteres for myten om, at de fleste på Christoffer Columbus’ tid troede, at jorden var flad. Formålet med dette afsnit er at eksemplificere endnu en historisk myte for eleverne samt fremlægge de fakta, historikerne bruger i deres argumentation, når de henviser til fortællingen som en myte og ikke historiske kendsgerninger. Afsnittet giver både eleverne en indsigt i periodens vid og verdensforståelse og formidler historikernes særlige arbejdsmetoder, hvor viden forskellige steder fra samles til en forsvarlig tolkning.

I løbet af kapitlets afsnit skal eleverne omkring en del forskellige øvelser, der både er orienteret mod den historie, de får fortalt, og mod deres evne til at sætte sig ind i de udfordringer, Christoffer Columbus og hans mandskab løb ind i undervejs på deres rejser – og ved deres hjemkomst. De skal også arbejde med to kilder – et sprogligt bearbejdet udsnit af Peter Martyrs beskrivelse af Columbus’ hjemkomst efter den 1. rejse og et maleri, der illustrerer hjemkomsten – og er malet 350 år efter begivenheden fandt sted.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 8: Mayaer og Aztekere i Amerika

Fx uge

11-13

Kapitel otte handler om de to indianerkulturer, mayaerne og aztekerne, som nok i tid peger tilbage i forhold til den kronologi, som elevbøgerne er organiseret efter, men som bliver genstand for en europæisk opmærksomhed efter Columbus’ opdagelsesrejser. Den røde tråd er derfor spaniernes indtog i Amerika i begyndelsen af 1500-tallet, mens eleverne inden da får fortalt historien om indianerne, deres rige, kultur og religion. Her skal de bl.a. lære om myten om Den fjerklædte slange, som også er historien om en forudsigelse af Hernan Cortés ankomst til aztekernes rige.

I de opgaver, eleverne skal arbejde med, er bl.a. en undersøgelse af ruinbyen Chizten Itza, en øvelse i at placere indianernes historie – dvs. oprindelse og endeligt på en tidslinje – samt refleksioner omkring indianernes voldsomme menneskeofringer. I det kildearbejde, som kapitlet også lægger op til, skal eleverne arbejde med en statue af Hernan Cortéz samt et digt fra omkring år 1528.

Formålet med kapitlet er bl.a., at eleverne får kendskab til andre kulturer end de europæiske i perioden Middelalder, at de får en bevidsthed omkring verdensudsynet, magt, erobringer og imperialisme, og at de forstår, hvorfor kilderne fra tiden formidler forskellige oplevelser af spaniernes adfærd i Amerika. Endelig er det et mål at give eleverne en forståelse af aztekerrigets interne splid som en væsentlig faktor for spaniernes relativt lette erobring af området.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 9: Opdagelsesrejser

Fx uge

15-17

Kapitlet Opdagelsesrejser er et temakapitel, der relaterer sig til flere af de historiske kapitler i elevbogen og binder dem sammen i en større forståelse af motivet for at rejse ud. Hvis eleverne har arbejdet med På sporet af historien i 4. klasse, kan I med fordel bruge lidt tid på at samtale om deres forforståelse fra kapitlet På farten. Herfra ved de, hvordan handel tidligt trak mennesker ud af deres velkendte omgivelser og ud i det ukendte.

I dette forløb præsenteres flere af verdens første store opdagelsesrejsende, hvor bl.a. den italienske købmand Marco Polo og nordafrikaneren Ibn Battuta skiller sig ud. Eleverne skal lære, hvor de rejste hen, hvordan de kom frem, og hvad de bragte med tilbage. De skal desuden kunne forholde sig til Jordens overflade som et begrænset bekendtskab for mange europæere, og hvor områder på den anden side af de store verdenshave var mål for konger, dronninger og dristige eventyrere. I den sammenhæng indgår også et afsnit om videnskabernes udfordringer med at regne jordens overflade ud og tegne kort, som de modige sømænd kunne navigere efter.

Eleverne skal desuden arbejde med et uddrag af Jens Munks dagbog som kilde. Jens Munk var en dansk opdagelsesrejsende, som blev sendt ud af den danske kong Christian 4. for at finde en hurtigere søvej til Østen og Afrika. Målet med kildearbejdet i denne kontekst er at bruge dagbogen som afsæt for en diskussion om første- og andenhåndskilder og lade eleverne diskutere, om de mener, en kilde er troværdig eller ej.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 10: Grevens Fejde

Fx uge

18-20

Grevens Fejde er historien om en 2-årig periode i Danmarks fortid, hvor kampen mellem klasser, kirke- og kongemagt vævede sig ud og ind i hinanden. I dette forløb fortæller grundbogen om fejdens aktører, deres respektive positioner og bevæggrunde for at skrive sig ind i historien. Her kommer bogens tekst indledningsvist ind på begrebet borgerkrig og på, hvorfor Grevens Fejde ikke hører ind under den kategori.

Forløbet om Grevens Fejde har fokus på de problemstillinger, fejden var foranlediget af og formidler nogle af de vigtigste hovedpersoner, som bl.a. tæller Christian 2., Christian 3., Johan Rantzau og Skipper Clements. I forlængelse af elevbogens tekster har eleverne mulighed for at arbejde med spørgsmål, der retter sig direkte mod tekstens indhold samt aktiviteter, hvor de træner deres færdigheder i at få overblik over et forløb.

Til forløbet om Grevens Fejde hører tre kilder, som optræder over det samme opslag. Det drejer sig om to af versene til Ebbe Kløvedal Reichs sang, Skipper Clements morgensang, et uddrag af Johan Rantzaus dagbog samt et udsnit af den Rantzauske slægtstavle, hvor Skipper Clement henrettes på Viborg Torv. Spørgsmålene til kilderne er formuleret med henblik på at støtte eleverne i deres kildekritiske udvikling, dvs. få dem til at vurdere kilderne på kildernes præmisser og fremhæve de steder, hvor kildernes afsendere – måske – er farvet af et ønske om at få nogle til at syne bedre, mere modige eller heroiske, end de var.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 11: Reformationen

Fx uge

21-23

Forløbet Reformationen formidler Martin Luthers historie, hans 95 teser om den katolske kirkes aflad og hvad hændelsen kom til at betyde for kirke og samfund rundt om i verden. Reformationen er et kanonpunkt, hvorfor ét af forløbets flere fokusområder er orienteret mod dette færdigheds- og vidensmål. I forhold til elevbøgernes kronologiske organisering kigger vi her indledningsvist et par år bagud i tid i forhold til det forløb, eleverne netop har afsluttet om Grevens Fejde. Denne redigering af stoffet er et aktivt valg, da Grevens Fejde ligger før Reformationen i Danmark og er en af årsagerne til, at Luthers lære bliver gennemført her. I undervisningen med de to forløb Grevens Fejde og Reformationen vil det være en god støtte for eleverne med en synlig tidslinje, så årsager og sammenhænge i de aktuelle år (1517-1536) er tydelige og løbende kan genbesøges og udvikles på.

Martin Luthers historie hænger tæt sammen med den historiske begivenhed, vi kender som Reformationen. Eleverne skal derfor lære om den tyske munk, hans bevæggrunde for at gøre oprør mod den magtfulde katolske kirke, og hvordan han lykkedes med at overbevise katolske konger til at effektuere protestantismen i deres respektive lande. I de spørgsmål, som er integreret i forløbet, er der lagt vægt på elevernes evne til at forestille sig og til at overveje mulige bevæggrunde til de handlinger, de forskellige aktører foretager undervejs. I andre opgaver skal eleverne knytte deres viden om fortiden til forhold i nutiden.

Til forløbet hører en kilde; et tekstuddrag fra Skibbykrøniken. Kilden er valgt, fordi den er en af de få øjenvidneberetninger vi har fra tiden, skrevet af en katolsk præst. Derudover har kilden en spændende historie, som giver eleverne mulighed for at digte med om forfatterens videre skæbne.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 12: Rundt om Øresund

Fx uge

24-25

I det sidste forløb skal eleverne arbejde med Øresund igennem de seneste 1000 år. I løbet af de historiske nedslag og tematikker, eleverne har arbejdet med siden 3. klasse, har vand (havet) være til stede mere eller mindre eksplicit.

Indledningsvist præsenteres Øresund som vidne til en historie, der både tæller livlig handel og voldsomme krige. Efter det skal eleverne bl.a. omkring Øresund som internationalt farvand, dets rolle i forholdet mellem Danmark og Sverige samt hvilke spor af historien, havbunden og kysterne omkring farvandet gemmer på i dag. Afsnittet Hvor ved vi det fra? har dermed fokus på havarkæologi, hvor eleverne i 4. klasse lærte om luftarkæologi og i 3. klasse om jordarkæologi.

Formålet med temaet Rundt om Øresund er, at eleverne lærer om farvandets betydning op igennem tiden, og at de herigennem får en viden om havenes medvirken i det store årsags-sammenhængs-puslespil, den levede og fortalte historie består af. I sammenhæng med Øresundstemaet skal de desuden arbejde med en af de store gobeliner, som Frederik 2. fik vævet til Kronborg efter restaureringen af slottet i 1570. På den valgte gobelin optræder Øresund som baggrund, mens Danmarks tronarving, Christian 4., står ved siden af kongen. I arbejdet med kilden øver eleverne deres færdigheder i at sammenholde deres viden om Østersøen med et konkret motiv og at læse det ind i en større relation, hvor overvejelser om samtid og fremtid er vævet ind i elevspørgsmålene.

I 6. klasse skal eleverne desuden lære mere om kanonpunktet Christian 4., hvorfor gobelinen på den måde også kommer til at fungere som en fin afslutning på historieundervisningen i 5. klasse.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.