På sporet af historien, årsplan 3. klasse

Her får du en årsplan over På sporet af historien 3. klasse. Principielt er et grundbogssystem en årsplan i sig selv, idet det rummer indhold til et skoleår og dækker alle kompetenceområder fra Fælles mål for historie 2014. Herunder kan du læse mere om de enkelte kapitlers indhold og omfang.

Årsplanen rammesætter det praktiske og didaktiske arbejde med FM og henter sit faglige udgangspunkt i Alineas analoge og digitale grundbogsmateriale På sporet af historien, Istid, Stenalder og Bronzealder, 3. klasse. I årsplanen henvises desuden til vores fagportaler, hvor man med fordel kan supplere grundbogsmaterialet. Du kan læse mere om fagportalerne her.

Der er i angivelsen af antal lektioner til hvert forløb taget højde for, at ikke alle i klassen arbejder ens eller på samme niveau. Af samme årsag er der bevidst tænkt rigeligt stof ind i årsplanen. Det giver læreren mulighed for at differentiere ift. niveau, metode, elevernes individuelle læringsmål og interesser.
Vores bud på indhold og varighed er vejledende og alene tænkt som en hjælp og støtte i lærerens årsplanlægning.

Denne årsplan giver forslag til, hvilke uger i løbet af skoleåret man kan planlægge at undervise efter de forskellige kapitler. Forslagene skal primært som en anbefaling i forhold til progression mellem kapitlerne samt varighed af det enkelte kapitel. Hvornår på året man som lærer vælger at placere undervisningen er naturligvis op til den enkelte.

I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger: uge 42 – efterårsferie, uge 51-52 – juleferie, uge 7 – vinterferie, uge 14 – påskeferie, uge 26-32 – sommerferie.

Kapitel 1: Historie

Fx uge

33-35

Det 1. forløb introducerer eleverne for historie som et sanseligt fag. Formålet er, at klæde eleverne på til at turde involvere sig med deres egne erfaringer og oplevelser fremadrettet og skabe en fælles forståelse af historie(n) som dynamisk og mobil, dvs. som en relativ formbar størrelse eleverne også er bidragsydere til. Dette gøres ved en konsekvent brug af ordet måske.

Efter en kort øvelse i at placere faget i en større kontekst og lade eleverne reflektere og bringe deres forforståelse af historie i spil, skal de efterfølgende arbejde med enkle fagord og begreber, der kendetegner faget. Forløbet afsluttes med en opsummering af tre væsentlige opfindelser fra tiden, som dels gjorde en forskel dengang, og som fortsat har en relevans i den måde, vi indretter os på i dag og muligvis også i fremtiden.

Hvis der er tid til det, kan forløbet indledes eller afsluttes med tegnefilmen Verdenshistorien 1. del: En plads på Jorden. Filmen er en del af Filmcentralens tilbud til Grundskolen. Link til filmen: Filmencentralen – En plads på jorden.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 2: De første mennesker

Fx uge

36-38

Kapitlet i elevbogen formidler det, vi i dag ved om de første mennesker; hvordan de levede, indrettede sig og forholdt sig til egen- og jordens skabelse. Formålet med forløbet er, at eleverne kan forklare årsager og sammenhænge til, at mennesker begyndte at jage og flytte sig efter dyrene. I løbet af undervisningen skal eleverne desuden opnå viden om det eksisterende landskab som et historisk spor skabt af is og smeltevand fra istiden, samt arbejde med myter som historiske fortællinger, der kan forklare det uforklarlige og bidrage til at forme vores syn på livet.

I løbet af de samtaler klassen har om de første mennesker, er det væsentligt, at eleverne arbejder med deres historiske empati (læs evt. afsnittet om historisk empati i lærervejledningen) og forståelse af menneskets handlemuligheder i en tid fjernt fra deres egen. Den evne vil de løbende få brug for i historietimerne.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 3: Stenalderen

Fx uge

39-44

Kapitel 3 indledes med en beskrivelse af Jægerstenalderens mennesker, hvor eleverne bl.a. skal forholde sig til livet som nomade. Her er det – som i forrige forløb – vigtigt at fremhæve naturen, som et vilkår mennesket endnu må flytte sig efter. Eleverne skal i løbet af undervisningen blive i stand til at forklare hvilke ændringer i menneskets livsvilkår, som gjorde skiftet fra jæger til bonde nødvendig, forklare hvad der kendetegner de to tider, hvordan de placerer sig i forhold til hinanden og hvorfor netop denne kronologi er rigtig; dvs. en øvelse i at argumentere sig ind i en årsags-sammenhængs-forklaring.

I grundbogens kapitel optræder desuden kanonpunktet Ertebøllekulturen samt et perspektiverende afsnit om Stonehenge. Sidstnævnte er taget med for bl.a. at eksemplificere stenaldermenneskenes tekniske dygtighed, illustrere perioden som et globalt fænomen, samt at udfolde den mystik fortiden også rummer, og som fortsat drager mennesker i dag.

Udover at arbejde med det vi ved om Stenalderen, skal eleverne forholde sig til, hvor vi har vores viden fra. Her er det oplagt at gå på Nationalmuseets hjemmeside, som har samlet et billedkatalog over fund fra Danmarks Oldtid. Vælg evt. et af billederne og lad eleverne sammen undre sig og komme med bud på genstandens materiale og funktion.

Hvis skolen har adgang til Alineas digitale materiale Villeby.dk, kan eleverne herinde finde flere aktiviteter henvendt til afsnittet om Stenalderen. Her har de mulighed for at repetere og teste forløbets videns- og færdighedsområder samt udbygge med flere under kompetenceområdet Kronologi og sammenhæng. Link til Villeby.dk.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 4: Natur og kultur

Fx uge

45-47

Overgangen fra naturmenneske til kulturmenneske fik konsekvenser for den oprindelige, vilde natur, og for den menneskelige fysik: Det var et skifte fra et aktivt udeliv som jæger til bondens mere rutineprægede opgaver. Indholdet af forløbet nuancerer det forrige om Stenalderen, hvor eleverne lærte om jægeren og de første landbrug i Danmark. I dette forløb kigger vi ud i verden og undersøger natur-begrebet; som det optræder for jægeren, og som det optræder for bonden.

Forløbet har fokus på hvad vild natur er for en størrelse, og hvad det indebærer for både mennesker, dyr- og planteliv, når mennesket aktivt går ind og påvirker naturen i en bestemt retning Eleverne skal lære at kunne forklare, hvad der kendetegner vild natur, og hvorvidt naturen i Danmark kan betegnes som vild. Forløbet skal desuden give eleverne en forståelse af landbrugets udvikling over tid og sted og danner på den måde tråde til det næste kapitel om verdens første landbrug: Mesopotamien.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 5: Mesopotamien (1)

Fx uge

48-50

I årsplanen er elevbogens kapitel Mesopotamien inddelt i to underforløb. Det første har fokus på landbrug og fællesskabet omkring det. Det andet på love og regler – og skrift.

Mesopotamien (1) handler om ét af verdens første landbrug. Eleverne skal have en forståelse af, hvad geografi og klima betyder for menneskers livsgrundlag, og hvordan især udviklingen af landbruget fik betydning for menneskers måde at leve sammen på. Målet med forløbet er, at eleverne kan forholde sig til – og forklare de ændringer i livsgrundlag, som de nye og forbedrede produktionsmuligheder gav dem. Bl.a. fællesskabets muligheder der senere medførte nedskrevne regler for at leve- og bo sammen. For at få det fulde udbytte af forløbets læringsmål, opfordrer vi til, at eleverne op til dette, har arbejdet med det forrige forløb: Natur og kultur.

Verdens første landbrug er også historien om de første skriftlige kilder, vi har kendskab til. Arkæologer forklarer skriftens oprindelse, som en konsekvens af den voksende handel. Skrift har mange funktioner og kan se ud på mange måder. Et delmål med forløbet er, at eleverne kan begrunde årsager og sammenhænge i en skriftkultur under udvikling, herunder perspektivere og sammenligne egen brug af skrift i dag og med eksempler på skriftens formål i fortid og i nutid. Eleverne skal desuden have en forståelse af, hvad skriftlige kilder betyder for vores viden om fortiden. Endelig er det oplagt at tage ud og besøge et moderne dansk landbrug som optakt eller afslutning til forløbet – evt. bearbejde emnet og gøre det tværfagligt med faget Natur og teknologi, som under kompetenceområdet Perspektivering har flere sammenfald med de Fælles Mål for historie.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 5: Mesopotamien (2)

Fx uge

1-4

I nutidens samfund er samarbejde og viden(s)deling vigtige kategorier. Begreberne er derfor ikke ukendte i elevernes livsverden. Det samme gælder love og regler. I løbet af undervisningen om Mesopotamien (2) er det målet, at eleverne kan perspektivere elevbogens tekster om ret og retfærdighed til de foregående forløb. De kan med fordel diskutere, om der mon også eksisterede regler i Stenalderen, selv om vi ikke hører om det – og i så fald, hvordan en regel kunne se ud. I den forbindelse kan eleverne også overveje, om en regel ”gælder mere”, hvis den er skrevet ned, end en mundtlig aftale gør.

Følelsen retfærdighed/uretfærdighed er en følelse de fleste elever har et personligt forhold til, dvs. en affektiv tilknytning til (Læs evt. lærervejledningens afsnit om historisk empati). Ud fra deres viden om sumerernes samarbejde om vandingskanaler til deres marker, kan de opstille et historisk scenarie om en mulig konflikt. Konflikten kan også være i forbindelse med en uoverensstemmelse omkring en handel. Det vigtige i øvelsen er, at eleverne får indarbejdet deres historiefaglige viden fra forløbet om love og reglers berettigelse og øver sig i at begrunde deres valg og fravalg.

I forløbet Mesopotamien (2) er tillige et afsnit om, hvordan sumererne så ud, og hvor vi ved det fra. Tekst og opgaver har fokus på, at eleverne opnår bevidsthed omkring kilders mange lag af informationer – og at svarene afhænger af, hvordan vi spørger (jf. det funktionelle kildesyn).

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 6: Gravskikke og glade guder

Fx uge

5-9

Skikken med at begrave de døde kan føres små 100.000 år tilbage. De første begravelser var enkle; den døde blev lagt i en udhuling i jorden og dernæst tildækket. Senere fik de gravgaver med sig.

Forløbet Gravskikke og glade guder tematiserer gravskikke og tro i Oldtidens Danmark. Målet er, at eleverne gennem en eksplicit undervisning i Oldtidens gravskikke, tro og ritualer opnår viden om gravenes signalværdi og kan perspektivere begravelsesritualer som tema i fortid og nutid. Elevernes arbejde er i høj grad centreret omkring de mange fysiske spor, Oldtidens gravskikke har efterladt. Derfor kan klassen med fordel undersøge, om der i nærområdet findes spor i naturen af fx gravhøje, stendysser eller skibssætninger. Temaet om gravskikke og glade guder har flere formål:

  • At formidle faktuel viden om tidligere tiders syn og behandling af døden.
  • At fremhæve begravelsesritualer som en vej til viden om tiden og det levede liv.
  • At belyse gravfund og de fysisk massive gravmonumenter som en slags datidens måde at formidle og fortælle omverden om sin magt og status i samfundet.
  • At stilladsere elevernes viden om nordiske begravelsesritualer og tro, så de har et sammenligningsgrundlag at tale ud fra i næste forløb om Egypten.

Død og begravelse i Oldtidens forskellige samfundskonstruktioner løber som et mere eller mindre eksplicit tema i alle forløb. Eleverne har både arbejdet med det i de forrige kapitel om Mesopotamien, og vil også møde ritualer omkring døden i de næste. Bl.a. i forbindelse med Egypten, hvor især egypternes tro på, at skriften var hellig har givet eftertiden et meget detaljeret indblik i deres forhold til guderne og livet efter døden.

Efter en gennemgang Oldtidens gravskikke er det oplagt, at lade eleverne undersøge nutidens gravskikke og ritualer; herunder gravgaver. Klassen kan evt. besøge en lokal kirkegård og samtale om de forskellige gravsten – hvad kan de fortælle om det levede liv i dag i forhold til Oldtidens grave?

Elevernes arbejde med Gravskikke og glade guder kan med fordel indgå som en del af et tværfagligt forløb med Kristendom. I Alineas kristendomssystem Under samme himmel, 3. klasse findes kapitlet Død og begravelse, hvor eleverne bl.a. skal lære om de forskellige ritualer, der knytter sig til en hinduistisk, en kristen og en muslimsk begravelse.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 7: Egypten

Fx uge

10-13

Forløbet om Egypten er placeret på et tidspunkt, hvor eleverne allerede har arbejdet fokuseret med landbrug, skrift og begravelsesritualer i Oldtiden. Det er derfor oplagt at inddrage dén viden som løbende perspektiv og sammenligneligt udgangspunkt.

Oldtidens egyptere var overbeviste om en sammenhæng mellem det åndelige og det fysiske. De udførte dagligt ritualer for at sikre, at ’systemet’ ikke gik i stykker. Derudover havde de en noget anderledes opfattelse og håndtering af døden, end den eleverne har arbejdet med i det forrige forløb om Gravskikke og glade guder. Og dog med mange lighedspunkter. Udover de fremhævede færdigheds- og vidensmål skal eleverne kunne forholde sig til årsager for egypternes rituelle handlinger, samt perspektivere til et universelt behov for at skabe mening med og sammenhæng i tilværelsen gennem ritualer. I fht at øve eleverne i at anvende et digitalt medie som Google Maps til at beskrive fortiden, er der masser af muligheder i Egypten.

I afsnittet Tro og ritualer nævnes solen som en væsentlig faktor i egypternes livsopfattelse. Solen går igen som et vigtigt symbol i Oldtiden, bl.a. i bronzealderfundet Solvognen, som eleverne skal møde i kapitel 9, Bronzealderen. Med det in mente kan forløbet med fordel udvides med et tematisk arbejde isoleret omkring solen som guddommelig kraft. I Alineas kristendomsmateriale Under samme himmel 3 findes et kapitel om solen, som netop samler egypternes og nordboernes fælles opfattelse og tilbedelse af solen.

Sidst i forløbet skal eleverne arbejde med kanonpunktet Tutankhamon. Den unge konges død og begravelse indeholder masser af mystik, overtro og gåder. Bl.a. de mystiske dødsfald som holdet bag udgravningen løb ind i. Beretningerne giver anledning til at lade eleverne arbejde videre med Tutankhamon og undersøge ham som person – både levende og død. I den kontekst kan færdigheds- og vidensmålet Historiske fortællinger med fordel bringes i spil. På elevsiden på www.påsporetafhistorien.alinea.dk kan eleverne finde og læse historien Tutankhamon, hvor flere af elementerne fra bogens faktaafsnit foldes ud i et fiktivt univers.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 8: Det magiske sprog

Fx uge

15-16

Flere af de forrige forløb har overfladisk behandlet sproget og den værdi, der ligger i at kunne dele tanker, viden og holdninger med hinanden, fx Natur og kultur og Mesopotamien. På dette tidspunkt har eleverne således fået oparbejdet en bevidsthed om kommunikation og værdien af at kunne dele viden.

Formålet med kapitlet Det magiske sprog er at lære eleverne hvordan sprog er et grundelement i den historiske udvikling, og at kommunikation i skrift, tale og billeder er helt centralt i vores samfund i dag. Temaet om sprog vedrører desuden kilder og tegn, som er væsentlige for vores opfattelse af historien. Kapitlet tager hul på en problemstilling, som senere skal gøre eleverne i stand til at identificere og formulere historiske problemstillinger. I den kontekst kan færdigheds- og vidensmålet Historiske fortællinger tillige bringes i spil.

Der er afsat ca. to lektioner til arbejdet med Det magiske sprog. 1. lektion er rettet mod den direkte kontakt mellem mennesker, hvor muligheden for at tale sammen og dele sin viden er til stede. I 2. lektion skal eleverne arbejde med den mere abstrakte form af kommunikation, hvor fortællingen er gemt bag tegn og symboler. Dvs. det sprog eller den historie vi udleder af de kilder eller spor, som fortidens mennesker har efterladt sig. Som led i arbejdet med Det magiske sprog, kan klassen se den lille film Dans er mit sprog, hvor pigen Mille knytter endnu et perspektiv på temaet. Filmen finder I på www.påsporetafhistorien.dk.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 9: Bronzealderen (1)

Fx uge

17-19

Efter en tur ud i verden (Mesopotamien og Egypten) skal eleverne tilbage til Danmark og arbejde med den historie, som udspillede sig her i tiden efter Stenalderen. Bronzealderen er den sidste historiske periode i 3. klasse og delt ind i to mindre forløb. I det første er fokus lagt på det nye metal, som blev fragtet til Danmark fra Tyskland. Det andet forløb handler om bronzens symbolværdi og tro, og hvor bl.a. kanonpunktet Solvognen indgår. Det overordnede mål med forløbet er, at eleverne kan forklare og forholde sig til faktorer, som knytter sig til bronzen. Herunder:

  • Hvad det krævede, at få den til Danmark.
  • Hvad den blev brugt til.
  • Hvordan bronzen medvirkede til at tydeliggøre skellet mellem rige og fattige i datidens samfund.

Et væsentligt element i første halvdel af kapitel 9 er de mange rejser ud i verden. Rejserne markerer en gryende international samhandel og kontakt med omverden, hvor både varer og viden udveksles. I forbindelse med forløbet kan eleverne læse den fiktive historie Bronzestøberens søn. Den ligger som pdf fil her på sitet under kapitlet på elevdelen. Lad evt. eleverne notere, hvor i teksten Bronzealderen er tydelig. Dvs. hvilke elementer der afgør, at historien udspiller på den tid. Dette som led i arbejdet med at synliggøre kriterier for at kunne opstille et realistisk historisk scenarie. Som en støtte i elevernes arbejde med at placere Bronzealderen i tid og rum, opfordrer vi til, at tidslinjen aktivt bringes i spil. I det arbejde ligger også en øvelse i at italesætte perioderne som flydende overgange, dvs. at overgangen fra fx Stenalder til Bronzealder skete som en proces overtid.

Hvis skolen har adgang til Alineas digitale materiale Villeby.dk, kan eleverne herinde finde flere aktiviteter henvendt til afsnittet om Bronzealderen. Her har de mulighed for at repetere og teste forløbets videns- og færdighedsområder samt udbygge med flere under kompetenceområdet Kronologi og sammenhæng. Link til Villeby.dk.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 9: Bronzealderen (2)

Fx uge

20-22

Med smukke ting i bronze signalerede stormændene overskud og muligheder, som ikke var alle forundt. Bl.a. muligheden for at rejse ud, opleve nyt, handle og tage nye spændende effekter og viden med sig hjem. I 2. forløb om Bronzealderen skal eleverne arbejde med symboler og udsmykninger i bronze – og de skal arbejde med tro. En del af de symbolbærende genstande, vi har fra tiden, beretter om en udveksling af idéer og varer mellem Nord- og Sydeuropa.

Forløbet indledes med Solvognen, som eleverne måske allerede har en viden om. Enten ”af sig selv” eller fordi de har arbejdet tematisk med solen som symbol i forlængelse af forløbet om Egypten. Solvognen fortæller om en forsvunden religion. Det samme gør rageknivene. En ragekniv i bronze var et værdifuldt og personligt redskab, som kun få havde adgang til. Ragekniven var – som sværdet – krigerens eller den højtstående mands privilegium. Det var ikke alles rageknive, som havde et religiøst motiv. Dem der havde, har måske haft en særlig rolle i samfundet. Formålet med at arbejde med rageknive er flere:

  • At fremhæve den symbolværdi, en genstand som ragekniven indeholder.
  • At arbejde med ragekniven som en billedfortælling, der fortæller om tro i tiden.
  • At illustrere bronzealdermanden som én, der gik op i mode og sit udseende.

Et andet fokuspunkt i forløbet handler om Egtvedpigen. Eleverne skal arbejde med de synlige artefakter, som Egtvedpigens grav indeholdt, men de skal også arbejde med de mindre synlige spor, som gemmer sig i alle menneskers hår, negle og tænder. Målet med forløbet er at formidle et konkret eksempel på, hvad det vil sige, at historien er dynamisk. Et delmål er tillige at bevidstgøre eleverne om, at der hele tiden arbejdes med flere af de gamle fund. Den viden er vigtig at have med i bagagen ifht. elevernes historiebevidsthed: Hver ny generation har sin måde at tilgå fortiden på og sine behov for at finde svar i historien. Svarene afhænger af, hvordan vi spørger, og spørgsmålene vil som regel være farvet af den samtid, spørgeren er født ind i. Og måske forskellig fra den foregående generations.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.